(Zefanias 3:9) På den tid vil jeg forandre folkenes sprog (eller: genoprette det) og give dem ét klart (eller: rent) sprog, så de alle kan påkalde HERRENS navn og tjene ham med ét sind.
(Bemærk: En ordret oversættelse af den hebraiske grundtekst:
På den tid vil jeg forandre (eller genoprette)
folkenes sprog
til ét rent sprog,
så de alle
kan påkalde navnet HERREN
og tjene ham med ét sind.
Sammenlign med Esajas 6:5a: »Da sagde jeg: Ve mig! Jeg er fortabt, for jeg er en mand med urene læber, og jeg bor iblandt et folk med urene læber.«
Sammenlign med Esajas 6:5a: »...for jeg er en mand med urene læber, og jeg bor iblandt et folk med urene læber...«
Bemærk:
én mand sammenlignes med folkene
urent sammenlignes med rent eller klart
læber sammenlignes med ét ... sprog
På hebraisk kan læbe også betyde tale eller sprog
Forklaring og Kommentar til Zefanias 3:9
Denne tekst fremlægger flere vigtige synspunkter, især vedrørende oversættelsen og forståelsen af udtrykket »et rent sprog«. Nedenfor gives en kommentar fra en tredjeparts synsvinkel:
Sprogets Enhed og Renhed
1. Den Hebraiske Grundteksts Nøjagtighed
Teksten påpeger, at i grundteksten til Zefanias 3:9 står det ord, der oversættes med »sprog« i udtrykket »et rent sprog«, i ental (»læbe«); det henviser ikke til en samling af mange sprog. Derfor kan oversættelsen »et rent sprog« få læseren til fejlagtigt at tro, at hver person vil påkalde HERRENS navn rent på sit eget sprog.
Den egentlige betydning ligger imidlertid nærmere »ét rent, klart sprog«. Dette er det modsatte af sprogenes opdeling ved Babelstårnet og minder om den oprindelige sproglige enhed i Første Mosebog. Denne gang påkalder de troende dog Guds navn i stedet for at skabe sig et navn (Første Mosebog 11:4).
2. Renset eller Rent
At oversætte grundordet “pure” med »rent« eller »klart« synes at ligge nærmere dets oprindelige betydning. Her betegner sprogets renhed et sprog, som ikke er blevet ændret, forvansket eller blandet; ikke blot en abstrakt moralsk forestilling om »renselse«.
Dette danner en tydelig kontrast til »urene læber« i Esajas 6:5, hvor der beskrives moralsk eller åndelig urenhed og ikke et sprogs korrekthed eller ensartethed.
Forandringer i det Hellige Navn YESU
1. Bevarelsen af Udtalen fra Græsk til Latin
Navnet på Herren YESU blev oprindeligt translittereret fra græsk til latin som Iesus; da det i de første århundreder spredte sig til forskellige områder, blev dets udtale trofast bevaret på disse områders sprog. For eksempel ligger det kinesiske »耶穌« (YESU) stadig tæt på den oprindelige udtale. Men fordi udtalen af bogstavet J ændrede sig på engelsk, bevægede udtalen af JESUS sig gradvist væk fra den oprindelige lyd.
2. Forandringer Gennem den Historiske Udvikling
I King James-bibelen (KJV) fra 1628 blev navnet stadig skrevet Iesus, hvorved den oprindelige udtale blev bevaret. På grund af lydlige ændringer blev JESUS omkring 200 år senere på moderne engelsk udtalt »Jee-zus«.
Teksten understreger, at en ændring i udtalen kan ændre betydningen eller den oplevede identitet af et egennavn. Den henviser også til det bibelske eksempel, hvor Gud ændrede Abrams navn til Abraham, og fremhæver dermed betydningen af nøjagtig udtale.
3. Hvordan Disciplene Forkyndte Navnet
Det er meget sandsynligt, at disciplene mundtligt videregav Herren YESUs hellige navn trofast, da de forkyndte det. Lokale troende kan have udtalt det i overensstemmelse med deres egne sprog, men de har sandsynligvis forsøgt at bevare en udtale, der lå tæt på »YESU«. Med tiden blev den betydning, man tillagde det hellige navn, mindre, og der opstod variationer på forskellige sprog.
Dette er et historisk og kulturelt fænomen; men med hensyn til, om det er i overensstemmelse med Guds vilje, betragter teksten det som »resultatet af en forandring«.
Profeti og Korrektion i Zefanias’ Bog
1. Profetien om Genoprettelsen af et Rent Sprog
Zefanias 3:9 siger, at folkene i de sidste dage vil påkalde HERRENS navn på ét rent sprog. Dette er forbundet med sprogenes opdeling ved Babel og peger også på den genoprettelse, der vil finde sted på Messias’ tid. Denne kommentar betragter »korrektion« som et vigtigt tema i Zefanias’ Bog: Gud vil forandre folkene og genoprette et forenet, rent sprog, som de vil bruge til at påkalde HERRENS navn.
2. »Korrektion« og »Tilladelse«
Her hævdes det, at udtalen af navnet YESU på mange sprog i dag har fjernet sig fra den oprindelige lyd; dette er ikke Guds vilje, men noget Gud har tilladt at ske. Zefanias’ profeti forudsiger imidlertid en endelig korrektion, hvor folkene igen vil påkalde Guds hellige navn korrekt.
Afsluttende Kommentar
Denne forklaring undersøger indgående sprog, det hellige navn og oversættelsens nøjagtighed og understreger især betydningen af sprogets renhed og enhed i anvendelsen af Zefanias 3:9. Om nutidens troende bør vende tilbage til den oprindelige udtale, er stadig et teologisk og kulturelt spørgsmål, der fortjener at blive drøftet.
Ikke desto mindre fremlægger teksten et tankevækkende synspunkt og minder mennesker om igen at lægge vægt på ærbødighed for det hellige navn og troskab mod sproget.
|
 |
|
|
|
|
|
